I Norsk Retstidende 1868, (1ste session 1868) s.206-208, kan vi lese følgende om denne saken.
Den 25 januar 1868, L.Nr.26, Advocat Grønn, Actor mod Marthe Marie Syversdatter. Tyveri af en Tegnebog, som medens Eieren og tyven begge holdt fast paa den, gik tversover, saa at tyvenbeholdt et stykke, hvori der laa to tidalersedler, af Byretten anseet som simpelt, men af høiesteret som grovt i henhold til 19-3 i. Angj. 22 Aar gl. Og tidligere ifølge høiesteretsdom af 9de Novbr. 1865 straffet for 1st gangs simpelt tyveri, tiltaltes nu for Natten til den 15de Novbr. 1867 at have frastjaalet 1ste Deponent, Fragtmand Andreas Johannessen Stubberud, to tidalersedler, og var ved den af Christiania Byret under 11te Decbr. Næstefter afsagte Dom for afsagte Dom for gjentaget simpelt tyveri tilfunden Strafarbeide i 8 Maaneder samt paalagt sædvanligt Omkostnings-ansvar. Denne dom ved hvilken Angj. Havde acqviesceret, var af Stiftsmanden paa det Offentliges Vegne indanket for Høiesteret med Bemærkning, at den af Angj. Begaaede forbrydelse antages at burde henføres under 19-3 i.
Natten til den 15de Novbr. f. A. var 1ste Deponent inde paa et offentlig Hus i Vognmandsgangen, hvor Angj. havde tilhold. Han fortærede her i Selskab med Angj. sadde sammen paa en sopha, tog Denne hans Tegnebog op af hans Buxelomme, men da Deponenten strax mærkede dette og tog bogen tilbage, erklærede Angj, at hun kun havde taget Bogen for Spøg. Da 1ste Deponent imidlertid senere paa naturens vegne gik du i Gaarden hen til et der værende Pisoir, kom Angj, efter ham, stak sin hand ned i hans Buxelomme og tog atter hans Tegnebog op af lommen. Men 1ste Deponent greb øieblikkelig fat i Tegnebogen, og da nu Begge holdt fast paa Bogen, gik denne tvertover, saa at hver beholdt sit stykke af den tilbage i Haanden. I den Del, Angj. havde faaet, forefandt hun to Tidalersedler, som hun bemægtigede sig, idet hun kastede Tegnebogstykket med dets øvrige Indhold fra sig samt derhos giorde Anskrig, beskyldede 1ste Deponent for at have villet voldtage hende. For en Constabel, som ved den opstaaede Larm bidfaldtes, benægtede hun derhos at have stjaalet noget, ligesom det ogsaa lykkedes hende at skjule Tidalersedlerne, der imidlertid, efter at hun var bragt til Politikammeret og der underkastet yderligere Visitation, blev fundne i hendes Mund. Efter denne Sagens Sammenhæng, hvori baade Angj. og 1ste Deponent vare enige, var det alene Gjenstand for Tvivl, om det af Angj. begaaede Tyveri skulde anseaas for grovt eller simpelt. Byretten havde antaget det Sidste, fordi Tyveriet allerede maatte ansees fuldbragt, idet Angj. fik Tegnebogen du af Bestjaalnes Lomme. Heri var imidlertid ikke Høiesteret enig. Ligesom det neppe var klart, at Angj. vilde have kunnet fældes uden forAttentat, hvis det havde lykkedes 1ste Deponent i samme Øieblik at tage Tegnebogen tilbage, saaledes fandtes det i ethvert Fald ikke at kunne antages, at Tegnebogen, blot ved at trækkes op af Bestjaanes Lomme, var saa fuldstændig gaaet du af hans eller kommet i Angj.ls Besiddelse, at han ikke, idet han saa øieblikkeligt som skeet tog fat i den, maatte siges fremdeles at være eller igjen at være bleven den egentlige Besidder, og naar Angj. da ikke destomindre i tyvagtig hensigt med Magt rev en Del af Bogen til sig og deraf tilegnede sig de 2 Tidalersedler, maatte hun med føie kunne siges ” at have forøvet Tyveriet ved at bruge Magt” og altsaa at have forbrudt sig mod 19-3 i.
Høiesteretsdom: ”Marthe Marie Syversdatter bør for grovt Tyveri, efter forhen at have været straffældt for Tyvsforbrydelse, hensættes til Strafarbeide i 2 Aar samt udrede Omkostninger overensstemmende med Byrettens Dom og i salær til Actor 8 Spd.
Kilde: klippet fra artikkel: Tom Larsen, Fangehistorier fra Ringerike Marte Marie Syversen ”Spraderen”.
